10. Billedkunstens materialer
Når man taler om billedkunstens materialer tænker de fleste på de materialer, der kan købes i forretninger, der har specialiseret sig i kunstnerartikler: lærred, pensler, farver osv. Og det modsvarer den gængse opfattelse, hvorefter billedkunst er noget, der fremstilles på mere eller mindre håndværksmæssigt grundlag som virkelighedsgengivelse, virkeligheden set gennem et temperament, som en kunstner har udtrykt det. Moderne kunstneres brug af eksisterende objekter, fra cykelhjul til møbler og hundehvalpe, opfattes som en ejendommelig undtagelse, der bekræfter hovedreglen. Så kommer de kunstkyndige med deres sædvanlige mantra om, at billedkunsten til stadighed udvider sine grænser.
Hvis man tager udgangspunkt i tesen om, at billedkunst er et visuelt spil med begreber, og dermed noget, der først og fremmest foregår inde i hovedet på kunstneren og publikum, konstaterer man, at der ikke er nogen principiel forskel mellem brug af genstande og - mere eller mindre - bearbejdet gengivelse af virkeligheden.
Begreber kan fremstilles visuelt ved hjælp af tingene selv, kopier af tingene selv, tingene i bearbejdet form, mere eller mindre naturtro afbildninger af tingene, tingene fremstillet som begreber, sådan som børn tegner dem, visuelle symboler, som henviser til tingene eller sprogets ord for tingene. Genstande som geometriske former som fx. firkanter, cirkler og organiske former som fx. arabesker, bogstaver og matematiske symboler kan opfattes som ready-mades og anvendes som begreber i betydningsspillet, og det er selvsagt helt uden betydning om kunstneren selv fremstiller dem, anvender noget, der eksisterer i forvejen, bearbejder dem mere eller mindre eller får andre til at fremstille dem.
Ubearbejdede objekter anvendt som begreber
At fastlægge et begreb ved hjælp af ting og handlinger er den enkleste metode af alle. Man peger på en ting eller udfører en handling og siger dermed: ”Dette er, hvad jeg mener!” Selv primitive væsener kan skabe betydning på denne måde. En kat foran en lukket dør iværksætter betydningen: Jeg vil ud! En hund foran en tom madskål iværksætter betydningen: Jeg er sulten! Og begge dele fungerer fortræffeligt i praksis.
I mange visuelle betydningsspil er brugen af eksisterende materialer da også helt normal. I boligindretning etableres spillet ved hjælp af møbler, tæpper, vægmaling, plakater og malerier. I mode går spillet ud på at iscenesætte sig selv med specielle stoffer, snitmønstre og tilbehør som tasker, sjaler og tørklæder. I teenagerens værelse findes plakater af popsangere, røde hjerter, farvede lamper og levende lys, som tilsammen danner et felt af betydning. Billedkunstnerens brug af færdigt materiale er ikke noget specielt ejendommeligt.
Noget andet er, at publikum har så konventionelle forventninger til billedkunst, som billeder, at det ikke kan forestille sig, at udstillede objekter er andet end det, de normalt giver sig ud for at være. En husmoderforening, der blev præsenteret for montrerne med grisekød på Esbjerg Kunstmuseum, tog således installationen helt bogstaveligt og aflæste den som en advarsel mod at opbevare madvarer i en forkert temperatur. Den overså, at grisene ikke kun var grise, de iværksatte også begrebet død og forgængelighed som en del af værkets betydningsspil.
Kopierede objekter som begreber
Nogle billedkunstnere bruger ikke de originale objekter, men laver kopier af dem.
Den amerikanske kunstner Duane Hanson har fremstillet en kopi af en amerikansk husmor med curlere i håret, supperet med en ægte indkøbskurve fyldt med varer.
Vores egen Kurt Trampedach har lavet et tableau med et livagtigt udført menneskepar ved en ægte seng. Her kan man ikke bruge udtrykket ready-mades, fordi de er skræddersyet til formålet, enten af kunstneren selv eller en håndværker. Men funktionen er selvsagt den samme, objektet som sit eget begreb.
Bearbejdet objektmateriale
Herfra er springet ikke langt til at bearbejde det objektmateriale, der bruges i betydningsspillet.
Man Ray har fremstillet et strygejern med pigge og Claes Oldenburg en blød lyskontakt i sejldug. Disse genstande er eksempler på kombinationer af objektmateriale, et strygejern, der også er et rivejern, og en lyskontakt, der også er en stofpose. Så er spillet så at sige indbygget i den tvetydige genstand.
Der er selvsagt ingen grænser for, hvordan objekter kan bearbejdes, så de kan repræsentere ét eller flere begreber. Blot forstørrelsen af et objekt, fx. en tøjklemme, gør den imposant og fremmedgørende.
Afbildede objekter
Afbildninger af tingene kan opfattes som mere eller mindre naturtro kopier af tingene selv. Sådanne afbildninger fungerer ofte lige så godt i betydningsspillet som objekterne selv, ja undertiden bedre.
En kunstner kunne vælge at fremstille rigtige ure, der har været udsat for en varmebehandling og er smeltet i sære faconer. Det ville kræve en avanceret og bekostelig teknisk løsning. Så havde han materiale til en installation. I stedet kan kunstneren vælge at gengive sådanne ure i et realistisk maleri. Og det var netop, hvad den spanske billedkunstner Salvador Dali gjorde i sit berømte maleri Tiden Rinder (The Persistance of Time). Det er muligvis inspireret af Alberts Einsteins påvisning af, at tiden ikke er en eksakt størrelse, som Newton forestillede sig det.
Billedet kan findes på hjemmesiden "artcyclopedia.com". Udfyld feltet "Search by Artist" med teksten "Salvador Dali" og klik på "Museum of Modern Art.New York".
Renæssancekunstnerne har lært os, at virkelighedsgengivelse skal ske ved hjælp af linearperspektivet. Denne metode udnyttes i fotografiapparatet. Computeren har tilmed gjort det muligt at skabe tredimensionale imaginære objekter, personer, genstande, bygninger og landskaber, der til forveksling ligner objekter fra den rigtige verden. Virtual reality har afløst factual reality. Det er blevet muligt at erstatte den fysiske virkelighed med afbildninger, der ikke er til at skelne fra originalen.
Et farvefotografi eller en gengivelse af virkeligheden i overensstemmelse med et farvefotografi, sådan som billedkunstneren Thomas Kluge har gjort sig til sit speciale, træder næsten i stedet for personen og fungerer dermed som den afbildede persons begreb. Men den blotte afbildning af ting eller personer er sædvanligvis ikke nok til at iværksætte et betydningsspil, fordi det har brug for udfordring fra et andet begreb. Der er tale om godt håndværk, men dårlig kunst.
Formelementer som objekter
Man kan godt opfatte geometriske og organiske former, farveklatter osv. på et lærred som objekter, fremstillet af billedkunstneren. De opfattes i det mindste som begreber med en selvstændig eksistens ligesom man opfatter de brugsgenstande, som også bruges i betydningsspillet, som begreber.
Vi kan umiddelbart opleve linier, skraveringer, farvefelter, organiske former som genstande med betydning. Voldsomme kradserier opleves som udtryk for temperament, bløde kurver som udtryk for ro og organisk vækst., Sådanne elementer har tilmed den fordel at de kan være mere eller mindre åbne for fortolkning, ligesom de geometriske figurer, som små børn tegner, og som efterfølgende kan fortolkes som træer, mennesker og fugle. De er velegnede som wild-cards eller jokere i billedkunsten, fordi de uden videre antager betydning efter omgivelserne.
Uhåndgribelige betydningselementer med objektbetydning
Elementer som balance, proportioner og størrelsesforhold er væsentlige bestanddele i bildende kunst. De sanses mere med kroppen end med øjet. Alligevel opleves disse elementer som ting med deres egen betydning og som endnu mere virkeligt end genstandene. Dermed bliver fx. balance/ubalance til en slags objekt i sig selv.
Ubalance er skræmmende, fordi vi ikke bryder os om at vælte omkuld eller risikere at få ting i hovedet. Først, når der er balance i værket, kan vi føle os trygge og koncentre os om de sider i værket, der har betydning.
Billedkunstnerne Hein Heinsen og Mogens Møller har netop brugt begrebet Mangel på Balance som materiale i deres kunstværk Fredens Port i Fredensgade i København. Det består af en betonsøjle, der hælder til to sider. Den manglende balance er værkets hovedbetydning. Den kan opfattes som metafor for, at der ikke findes faste holdepunkter i den moderne tilværelse – enhver må selv finde sit eget holdepunkt.
Tegnede begreber og andre symboler som objekter
Nå mindre børn tegner, er deres tegninger begrebsmæssige. De afbilder forestillingen om en seng, et hus og en prinsesse Sådanne begrebsmæssige fremstillinger forstås uden videre med den betydning, de nu har. De har også objektkarakter og kan uden videre bruges i kunstværker, fx. i Saul Steinbergs tegning NO, omtalt i kapitel.15.
Ord fra sproget, piktogrammer og andre visuelle symboler repræsenterer konventionel betydning. De kan uden videre indgå som materiale i et kunstværk, netop fordi de har en alment anerkendt begrebsmæssig betydning.
Konklusion:Billedkunst betragtet som objektkunst
Al billedkunst, fra den mest traditionelle til den mest utraditionelle, kan således opfattes som en form for objektkunst, hvor det anvendte materiale er objekter brugt med en bestemt betydning.
Sondringen mellem kunst, der afbilder virkelighed, og kunst, der iværksætter virkelighed ved hjælp af mere eller mindre forarbejdede objekter, er i det mindste ikke så absolut, som traditionen tilsiger.
Billedkunsten har sit særlige potentiale i, at den kan bygge på tingene selv, billeder af tingene, former og genstande, der ikke har deres mage i virkeligheden, tingene afbildet som begreber, konventionelle symboler og kombinationer af alle disse elementer på kryds og tværs af alle grænser. Med dette lager af materialer kan den behandle alle menneskelige emner, fra de mest jordnære, der minder os om, hvor vi kommer fra, til de mest ophøjede. Deri består dens særlige styrke og værdi.
Denne rigdom af muligheder er på den anden side også billedkunstens svaghed. Når alle disse elementer bruges uformidlet, opleves værket kaotisk. Materialet henviser nok til bestemte begreber. Men materialet indeholder også en lang række bibetydninger, som lurer på at komme til orde i værket. Det kan bidrage positivt til at gøre værket mere komplekst og interessant. Men det kan også bidrage til at skabe forvirring i begreberne.
Det kræver professionalisme hos kunstneren at præcisere den betydning, som den pågældende agter at bruge som brikker i sit betydningsspil.
Det kan ske ved hjælp af de metoder, der er omtalt i næste kapitel.