2. Det visuelle betydningsspil
Hvad har følgende fænomener tilfælles?
• en børnetegning
• Michelangelos fresker i det sixtinske kapel
• et juletræ
• et geometrisk mønster på en indiansk keramikkrukke
• Marco Evaristtis blendere med fisk på Trapholt Kunstmuseum
• indretningen af et teenagepigeværelse
• en vittighedstegning
• graffiti på en togvogn
• en bondegårdshave med revet jord mellem stauderne
• begivenhederne i New York den 11. september 2001?
De fleste kunsteksperter vil sige, at keramikkrukken, freskerne og installationen på Trapholt er eksempler på kunstværker. De vil formentlig opfatte grafittien som eksempel på begrebet Visuel kultur, fordi den fremkalder en følelse af tilfredshed eller fascination uden at være kunst i egentlig forstand. En vittighedstegning kan undertiden have værdi som kunstværk. Resten vil blive betragtet som det, de nu er, og dermed noget, der ikke kan interessere kunstinstitutionen.
Denne bogs tese er, at alle disse fænomener har et afgørende fællestræk. De kan opfattes som spil med og om betydning. Derfor sammenfatter jeg dem under et fælles overbegreb, som jeg kalder visuelle betydningsspil
• Komponisten Karl Heinz Stockhausen kalder begivenhederne i New York den 11. september 2001 det ultimative kunstværk. Han er formentlig ikke så sjælsrå, at han oplever denne hændelse som et smukt og fascinerende fænomen. Han taler snarere som den ene fagmand til den anden. Han anerkender den fantasi, dygtighed og konsekvens, som Bin Ladens folk lagde for dagen ved denne lejlighed, uden nødvendigvis at sympatisere med metode og budskab.
Betragtet som et politisk betydningsspil, beregnet på at ændre verden, var terrorhandlingen overordentlig vellykket. Den etablerede et betydningsfelt, som vil blive husket og fortolket på lige så mange måder som der er tilskuere. Skyskraberne og flyvemaskinerne symboliserede kæmpen USA, de få terrorister Islam. Det var David mod Goliath, et begreb, som alle mennesker kan fatte uden videre. Og medierne rundkastede spillet til hele verden og gjorde det dermed til det mest imponerende betydningsspil i mands minde. Men den var stadig en terrorhandling.
Vi kan finde børnetegninger smukke. Men børn bruger først og fremmest billedsproget til at finde deres egen identitet og få orden på deres omverden.
Børn begynder meget tidligt at sætte tilfældige mærker på papir. De sætter sig selv i spil og oplever den motoriske bevægelse som noget betydningsfuldt i sig selv. De oplever sig selv som handlende væsener.
Senere bliver skriblerierne til bevidste former: cirkler, prikker, lodrette og vandrette streger. Børnene skaber former, ser hvad det ligner, og bliver enige med med de voksne om, hvad formerne betyder. Børnene kan godt finde på at ændre betydningen undervejs i processen. Endnu er der kun tale om symboler, uforståelige for andre, der ikke har fået dem forklaret.
Derefter begynder barnet bevidst at lave symboler med tilknytning til omverdenen, genkendelige for andre, ofte præget af den sproglige begrebsverden.
Endnu senere bliver tegningerne skematiske, kollektive symboler. Huse tegnes som en firkant med skorsten, tag, en dør i midten og vinduer på begge sider af døren, en sol som en cirkel med stråler (ofte formet som en kvart sol i et hjørne).
Børnetegninger kan dermed opfattes som betydningsspil, der er med til at skabe barnets identitet og strukturere dets omgivelser, snart ved hjælp af visuelle begreber, snart ved hjælp af sproglige kategorier, snart i en vekselvirkning mellem de to systemer, som når en snegl tegnes med et menneskehus på ryggen.
• Michelangelos fresker kan beundres for deres skønhed. Men kunstneren var med dette værk i gang med at ændre datidens verdensbillede og give mennesket som sådant en mere central placering i forhold til Vorherre. Dermed er værket et betydningsspil i særklasse.
• Et pyntet juletræ er ofte smukt at se på. Men selv det tarveligste juletræ opfylder sin funktion som et ritual, der er egnet til at fastholde grundlæggende mønstre i tilværelsen som Årstidernes Cyklus, Familielivets Cyklus og Familien og Traditionen. Dermed kan det opfattes som et betydningsspil.
• Meget af det, vi opfatter som pynt på naturfolkenes redskaber og ejendele har ikke skønhed som sit formål, selv om senere generationer kan glæde sig over deres kunstneriske kvaliteter. Der er tale om visuelle symboler med meget præcis betydning. Indianerkrukkens geometriske mønstre kan angive klantilhørsforhold og beskrive omgivelsernes geografi og klima og jagtforhold. De er tænkt som visualisering af grundlæggende begreber i det pågældende samfund. De er betydningsspil, der tillægger gruppen og dens omverden betydning og de iværksætter begreber kan bruges til at tænke med og handle efter.
• Billedkunstneren Marco Evaristtis blendere med guldfisk på muséet i Kolding er et betydningsspil, hvor blenderen med de ilagte guldfisk repræsenterer begrebet elektrisk stol, fængsel eller en koncentrationslejr. Guldfiskene er metafor for mennesker, der uden skyld er anbragt i fangenskab. Den tilskuer, der har adgang til knappen, befinder sig pludselig i rollen som herre over liv og død. Så går spillet ud på at finde ud af med sig selv, om man under passende omstændigheder ville have optrådt som bøddel eller som et ordentligt menneske.
• Når teenageren udsmykker sit værelse med popidoler, og diskoteksbelysning, handler spillet om at fastlægge identitet på vej mellem barn og voksen. Det handler om at etablere betydning, der kan skabe status i gruppen af jævnaldrende. Kammeraterne finder det sikkert smukt, men det er langtfra sikkert forældrene gør det. Smukt eller ikke, det tjener sit formål. Dermed er der tale om et betydningsspil.
• En vittighedstegning sætter begreber i spil og gør det for underholdningens skyld. Men som analysen af en satirisk tegning om den engelske statsmand Tony Blair - jf. nærmere kapitel 2 - viser, opstår der mellem de anvendte begreber betydninger, som inspirerer til kreativ tankevirksomhed hos den, som fatter vittigheden. Den kan opfattes som et betydningsspil.
• Graffitimalernes udsmykninger handler om identitet, baseret på kategorierne Spænding, Selvhævdelse, Oprør mod autoriteterne og Personlig Selvudfoldelse, jf. nærmere kapitel.3. Et væsentligt element i disse spil er, at det er ulovligt at forsyne privat og offentlig ejendom med disse udsmykninger. Derfor er det i virkeligheden uden mening at tilbyde grafittimalere en mur, som de kan boltre sig på helt lovligt.
• I den gammeldags bondegårdshave er der revet jord uden underbeplantning mellem stauder og buske. Det minder ikke meget om de haveidealer, som fremgår af livsstilmagasinerne, og de færreste vil finde denne form for havebrug smuk. Men set med den traditionelle landmands briller er bondegårdshavens sirlige orden med revede bede mellem blomsterne smuk, simpelthen fordi den manifesterer sociale værdier af uomgængelig betydning i agrarsamfundet, værdier som Pligt, Orden og Omhu. Også her drejer det sig om identitet og status. Dermed er der tale om et betydningsspil.
Betydningsspillets elementer eller spillebrikker
Som det fremgår af de foregående eksempler omfatter visuelle betydningsspil omfatter brug af fysiske objekter af enhver art. Det kan være krimskrams på mure eller et stykke papir, en keramikkrukke med, indridsninger, farver og mønstre, et juletræ, en blender, guldfisk, plakater og kulørte lamper, levende mennesker, flyvemaskiner, skyskrabere, eksplosioner og sammenstød og bygninger, der braser sammen.
Alle disse fænomener er taget ud af den verden, man kan tage og føle på. Men de optræder ikke som de fysiske fænomener, de er. Ligesom spillekort og skakbrikker både er fysiske objekter og repræsenterer bestemte begreber og handleanvisninger, repræsenterer betydningsspillets fysiske objekter begreber med en eller flere bestemte betydninger.
Meningen med spillet er, at disse begreber skal sammenholdes med hinanden og opleves under ét med den særlige betydning, der opstår, når begreberne smitter af på hinanden og reagerer med hinanden..
Det visuelle betydningsspil og den nye forskning
Som anført i indledningskapitlet efterlyser den tyske kunstteoretiker Wolfgang Welsch en tværfaglig indgang til kunstvidenskaben. Han mener, at det er en opgave, der må løses ikke alene af filosoffer og kunsthistorikere, men også af adfærdsforskere, hjerneforskere og psykologer.
Hjerneforskere og psykologer vil interessere sig for, hvordan hjernen reagerer på begreber med betydning. Hjernens primitive kerne, det limbiske system, er indrettet til at reagere på de basale kropslige oplevelser, som vi umiddelbart oplever som betydningsfulde. Visse hjernecentre er indrettet på at registrere individualitet og selvforståelse. De senest udviklede dele af menneskehjernen er beregnet til at konstruere og håndtere begreber og bruge dem som grundlag for tanke og handling, og endog forberedt til at finde mening og sammenhæng i tilværelsen.
En adfærdsforsker vil opfatte betydningsspillets metode som væsentlig for udviklingen fra hominider til det moderne menneske. Adfærdsforskeren Ellen Dissanayake gør i bogen What Is Art For? opmærksom på, at forskere (se Kenneth P. Oakley: Fossils Collected by the earlier Palaeolithic Men) har fundet forarbejdede stykker gul, brun, rød og purpurfarvet okker sammen med menneskeknogler, der daterer sig 50.000 år tilbage. De har opfattet materialet som specielt og betydningsfuldt. Og det specielle og betydningsfulde har måske altid været brugt kreativt til at gøre menneskers omverden betydnings- og meningsfuld.
De tanker, som er fremsat af George Lakoff og Mark Johnson med flere, omtalt i indledningskapitlet, hævder med støtte i undersøgelser af sprogets oprindelse, psykologi og hjerneforskning at menneskeåndens mest ophøjede virksomhed, inklusive kunst, filosofi og videnskab, grundlæggende udspringer af menneskers kropslige erfaringer og menneskets kreative evne til at bygge videre på disse erfaringer.
Måske kunne de visuelle betydningsspil være grundlag for en sådan tværfaglig forskning.